Ingen erstatning til søfolk

Dommen blev i dag afsagt i sagen om Danica White.

Retten afgjorde i dag, at sømændene ombord på Danica White ikke får erstatning efter gidseltagningen.

"Jeg er dybt chokeret og målløs over, at vi tabte den her sag. Jeg har tre sygemeldte medlemmer, der sidder derhjemme og har psykiske men på grund af et rederis og en kaptajns uagtsomhed. Det gjorde mig meget, meget ondt at fortælle dem, at der ikke er nogen hjælp at finde nogen steder," fortæller en frusteret Morten Bach fra Sømændenes 3F.  

Kapringen af Danica White skete d. 1. juni 2007, hvor 15 bevæbnede pirater sneg sig ombord.  På skibet var der en kaptajn, en styrmand, to sømænd og en kok, der blev holdt til fange af piraterne i 83 dage. To af de tilfangetagne var fynboer.

Piraterne tvang de ansatte til at ringe til rederiet og kræve løsepenge. Skibet blev frigivet d. 22. august, hvor de mange millioner i løsepenge blev udbetalt.

Rederiet Folmer og Co. har nægtet at betale erstatning til dets søfolk. Derfor har Københavns Byret i dag skullet afgøre, hvor langt rederiets ansvar rækker i dette tilfælde.

Oversigt

    Oversigt