Ingen erstatningssager til Bios-ledelsen

Efter Bios' konkursbo indgik et forlig med Falck, har konkursboet droppet erstatningssagerne.

Da det tidligere ambulanceselskab Bios i Region Syddanmark i 2016 gik konkurs, var det efter en længere, nedadgående periode.

Ledelsen i Bios fortsatte dengang driften af ambulancerne, selvom den økonomiske situation så skidt ud, og kuratoren i Bios' konkursbo vurderede, at Bios-ledelsen burde have stoppet driften i begyndelsen af 2016.

Nu har konkursboet valgt at stoppe erstatningssagerne, som blev anlagt i både Danmark og Holland.

Det skriver beredskabet på deres netavis beredskabsinfo.dk.

379 millioner kroner trukket tilbage

BIOS-ledelsen havde på daværende tidspunkt direktør Morten Hansen og bestyrelsesformand Stefano Hasselink i spidsen, og konkursboet valgte dengang at anlægge en erstatningssag mod dem og resten af ledelsen, med påstand om, at de skulle erstatte det yderligere tab, som var opstået fra begyndelsen af 2016 til sommeren 2016, hvor ambulanceselskabet altså gik konkurs.

Årsagen til de droppede erstatningssager, er det forlig, som konkursboet har indgået med Falck. Forliget indebærer, at Region Syddanmark og Bios' ejere har frafaldet alle krav mod konkursboet, efter Falck har betalt et større millionbeløb til begge parter og direkte til konkursboet. 

Det betyder, at konkursboets kreditorer har trukket kravet om 379 millioner kroner tilbage.

Oversigt

    Oversigt