I det fynske folks tjeneste

Ingen fyrværkeriulykker

Ganske usædvanligt for årstiden så har der ikke været nogen fyrværkeriulykker i hele december måned.

-

Ganske usædvanligt for årstiden så har der ikke været nogen fyrværkeriulykker i hele december måned.

Normalt ville Odense Universitetshospital på denne tid have behandlet tre - fire alvorlige ulykker fra hele landet. Men det er ikke tilfældet i år.  

- Det er temmelig usædvanligt, at vi på denne tid af året hverken har haft større eller mindre skader med fyrværkeri. Måske spiller det ind, at folk efter katastrofen i Seest er blevet overrasket over, hvor mange kræfter, der er i fyrværkeri, som jo kan være de rene bomber, siger Niels Dieter Röck til DR FYN.

En anden årsag til den flotte ulykkesstatistik er de nye opbevaringsregler, der har gjort handlen med fyrværkeri mindre i år.