I det fynske folks tjeneste

Seneste nyt: Ingen har set Leslie siden mandag morgen

Leslie Lindahl Henriksen er ikke set siden mandag morgen. Foto: Fyns Politi / Privatfoto

18-årige Leslie Henriksen forlod sit hjem i Glorup ved Ørbæk mandag morgen. Han har været savnet siden da.

Tidligt mandag morgen forlod 18-årige Leslie Lindahl Henriksen sit hjem i Glorup ved Ørbæk - og siden har ingen set ham.

Torsdag aften valgte Fyns Politi at efterlyse den unge mand, der kørte på en turkis damecykel, da han forlod bopælen mandag ved halvsekstiden.

- Vi har fået nogle henvendelser om cyklen, men det har vist sig, at det ikke var den, fortæller politiets vagtchef Anders Therkelsen fredag morgen til Ritzau.

Leslie Lindahl Henriksens familie har fortalt politiet, at den unge mand har været i fint humør gennem den seneste tid. Han har virket glad og på ingen måde givet udtryk for livslede.

Det sidste livstegn, som den 18-årige mand har efterladt, var mandag klokken 09.40. Her var hans mobiltelefon aktiv nær Langeskov.

Leslie Lindahl Henriksen, beskrives som:

  • 18 år
  • Omkring 170 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Karseklippet/skallet
  • Formentlig iført korte lyse cowboybukser (som på foto herunder)
  • Intet nærmere om påklædning
  • Han var kørende på en turkis damecykel, da han forlod bopælen (se foto herunder)

Har du set Leslie Lindahl Henriksen, eller ved du, hvor han befinder sig, kan du kontakte politiet på 114.

Leslie Lindahl Henriksen. Foto: Fyns Politi / Privatfoto

Læs også Savnet siden mandag: Politiet efterlyser 18-årig fra Ørbæk

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.