I det fynske folks tjeneste

Ingen hjælp til kræftpatient

Der var ingen hjælp at hente for Jeannie Buhls mor, efter at hun havde fået konstateret lungekræft.

Jeannie Buhl er endnu dybt rystede over den behandling, som sundhedsvæsnet har givet hendes mor.

Familien Buhl er endnu dybt rystede over den behandling, som sundhedsvæsnet har givet Jeannie Buhls mor. 10 minutter var den tid, som lægen skulle bruge på at fortælle jeannie Buhls mor, at hun sandsynligvis ikke overlever. 

Sendt hjem til tomhed

Herefter blev mor og datter sendt hjem med en masse spørgsmål i hovedet, men ingen steder at hente hjælp.    

- Hun fik ikke nogen pjecer med. Hun fik ikke nogen som helst form for information om, hvad hun selv kunne gøre eller nogen telefonnumre, hun kunne ringe sig til for at få hjælp. Hun fik intet andet end farvel, siger datteren Jeannie Buhl.
 
Efter at være blevet sendt, brød moren sammen med blandt andet angstanfald. Datteren henvendte sig derfor til vagtlægen for at høre efter, hvor man kunne få akut krisehjælp. Det eneste sted var psykiatrisk skadestue.   

- Jeg kan ikke forstå, at der ikke er nogen steder man kan ringe hen og sige: ved du hvad? Min mor er gået fuldstændig i sort. Jeg ved ikke om hun er på vej ud i selvmordet rand. Men hun er i hvert fald så bange og så kørt op, og så usikker, og så uvidende, fordi hun ikke kan få noget at vide nogen steder, siger Jeannie Buhl.

Kræftens Bekæmpelse kender problemet

Hos Kræftens bekæmpelse kender man godt problemet, for det er ikke kun familien Buhl, som har stået i den situation.
 
- Desværre er det ikke enestående, og det er også noget, man er meget bevidst om, at der skal laves om på. Politikerne og lægeudvalg er også enige om, at det skal være en mulighed for enhver patient, at de kan ringe tilbage og have en fast person, som de kan have kontakt til, når de får sådan en besked, siger Kai Evan Pedersen, Kræftens Bekæmpelse.
 
Men akut krisehjælp til familier er ikke sygehusets ansvar, og derfor bliver folk bare sendt hjem med beskeden om, at de har kræft.

- Vi tager fat på både det psykiske og sociale aspekt i patientens liv når selve behandlingen begynder. Skal vi også tilbyde akut krisehjælp, er det i så fald en politisk beslutning, siger ledende overlæge på Odense Universitetshospital, Niels Holm.

Og det er noget, som Kræftens Bekæmpelse arbejder for.
 
- Der skal per automatik tilbydes en person, som patienten kan ringe til. Og den person skal også være i stand til at kunne håndtere en situation som den her. Altså yde førstehjælp i kriser, siger Kai Evan Pedersen.