Ingen indiske læger til kræftafdelinger

Det danske sprog skal være helt i top, når lægen taler med en kræftpatient. Derfor kan indiske læger ikke umiddelbart afhjælpe mangel på kræftlæger.

Selv om danske sygehuse lige nu er i fuld gang med at importere indiske læger, så letter det ikke umiddelbart på manglen på speciallæger på de danske kræftafdelinger.

At være kræftlæge kræver så store sproglige kundskaber, at der formentlig går et par år, før de indiske læger kan trække i kitlen og udfylde en af de ledige speciallægestillinger på landets kræftafdelinger. Det vurderer både danske kræftlæger og Region Midtjylland, der er længst fremme med at skaffe indiske læger til landet.

- Det er afgørende, at de kan tale godt dansk, så de kan tale med og forstå vores patienter. De skal også beherske nuancer i sproget, ellers kan det gå ud over tilliden mellem læge og patient, siger Niels Holm, der er ledende overlæge på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital.

Oversigt

    Oversigt