I det fynske folks tjeneste

Ingen kommentarer til fynsk gratis-avis

Onsdag udkom gratisavisen MetroXpress for første gang i en speciel Århus-udgave - med tre sider lokalstof fra Østjylland. Dermed er gratis-avisen rykket ud i provinsen og er blevet Danmarks største dagblad med et oplag på over 230.000 eksemplarer.

-

\"Vi kan sige at nu dækker vi Danmarks største by og Danmarks næststørste by\", siger Svend Dam, koncerndirektør i MetroXpress.

Og så er det naturligvis oplagt at spekulere i, om MetroXpress har overvejet at ekspandere yderligere - for eksempel til Danmarks tredjestørste by.

\"Ingen kommentar,\" er det eneste svar Svend Dam vil giver til det spørgsmål.

\"Vi skal ikke bidrage til nogen former for spekulationer.\"

MetroXpress kan dog allerede hentes gratis både på Odense Banegårdcenter og på Nyborg Banegård, hvor den \"københavnske\" udgave ligger i opstillede stativer.

Ved du noget? Så send os et tip