Ingen konkrete sager om vold mod ansatte i Regionen

På baggrund af en rapport fra 2013, hvor 52 medarbejdere i Region Syddanmark angav at have været udsat fra vold, fra kolleger, har regionens ledelse nu drøftet sagen med medarbejderrepræsentanter fra hele regionen. Det lykkedes dog ikke at finde frem til nogen konkret voldssag.

Det var en MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse (MTU) fra 2013, som viste, at 182 ansatte i region Syddanmark havde været udsat for trusler om vold, og 52 havde været udsat for direkte vold, fra leder, kollega eller underordnet, der fik regionsdirektør, Mikkel Hemmingsen til at undersøge sagen nærmere.

- Vi har drøftet det for at se, om vi i fællesskab kan finde ud af, hvad det handler om, men vi kan ikke komme det nærmere. Der er ikke kendskab til konkrete sager fra nogle af vores institutioner hos hverken ledere eller medarbejderrepræsentanter.

Han understreger samtidig, at en registrering i en MTU ikke nødvendigvis er det samme som en voldshændelse, og der kan være tale om fejlregistreringer. Hvis der dog er tale om bevidst chikane, skal disse tilfælde tilfælde tages yderst alvorligt.

- Det er selvølfgelig helt uacceptabelt. Hvis der er tilfælde med vold bør det politianmeldes. Jeg kan derfor kun opfordre medarbejdere, som udsættes for vold eller trusler, til at gå til ledelse tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter med deres oplevelser. så lover jeg, at vi også vil gøre noget ved det, men vi har brug for en anmeldelse for at gøre noget, understreger Mikkel Hemmingsen.

Oversigt

    Oversigt