Skal lille Emil have mors leverpostejmadder med i børnehaven, eller skal han være en del af en fælles madordning? Det spørgsmål skal mange forældre tage stilling til i løbet af 2012.
Da forældrene i 2010 sidste gang stemte om det, valgte cirka halvdelen en madordning til deres børn.
Hos pædagogernes fagforening Bupl, håber formanden Henning Pedersen, at endnu flere vil indføre en madordning denne gang.
- En madordning giver ud over sund kost også børnene et fællesskab om måltidet. Det har store sociale værdier at sidde sammen og spise det samme mad, siger han.
I Assens Kommune, der er en af de 27 kommuner, der ikke har en kommunal madordning, tror dagtilbudschef Esben Krægpøth dog ikke på, at flere forældre vil vælge en fælles madordning, når de skal stemme om det.
- Jeg forventer, at det bliver et nej igen. Jeg tror simpelthen ikke, at forældrene vil betale for det, siger Esben Krægpøth.
Omvendt tror Henning Pedersen, at de fleste forældre vil være tilfredse med en madordning, så længe der bliver serveret sunde måltider, og at børnene kan være med til at lave maden selv.
- Men madordningen skal ikke udelukkende betales af forældrene. Jeg synes, at kommunerne skal være mere ambitiøse og prioritere madordningen højere, så de afsætter penge til det, siger Henning Pedersen.
Dét forslag kan Dorthe Bo Danbjørn, der er næstformand for Forældrenes Landsforening, FOLA, godt tilslutte sig.
Hun tilføjer, at det er kommunernes ansvar at udarbejde gode modeller for madordninger for at få forældrene til at stemme ja.
- Selvfølgelig skal der noget til, før man som forælder vil betale for en madordning, for den er jo dyrere, end den madpakke, man selv kan lave, siger Dorthe Bo Danbjørn.
- Men man skal bare tænke på, at der er så mange positive effekter ved det. Børnene bliver blandt andet tit mindre kræsne, fordi de ser, at deres venner også prøver nye ting.
Forældrene skal senest til november 2012 afgøre, om deres børn skal have madordning eller madpakker.