I det fynske folks tjeneste

Ingen øer ramt af færgerøg

Det ryger fortsat voldsomt fra skibet Lisco Gloria, der brød i brand natten mellem fredag og lørdag ud for Langeland, men røgen er endnu ikke til fare for beboerne på Langeland og Ærø.

Lisco Gloria brød i brand natten til lørdag.

Myndighederne holder dog nøje øje med røgen, hvis vindretningen skifter.

- Det kan i den anledning oplyses, at det fortsat er vurderingen, at der aktuelt - set i forhold til den nuværende vindretning - ikke er risiko for beboerne på land. Der er aktuelt heller ingen miljøforurening i farvandet syd for Langeland, lyder det fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.