Ingen penge til SAB

Svendborg Andelsboligforening kan skyde en hvid pil efter erstatning på en halv mio. kr. fra den tidligere forretningfører i SAB. Han blev nemlig pure frikendt i Landsretten.

Lammet direktør

Det var en jublende glad eks-forretningsfører i SAB, Jørgen Omme Mogensen, der torsdag fik Landsrettens ord på, at han ikke skal betale en halv mio. kr. tilbage til boligforeningen. Det havde Byretten i Svendborg ellers dømt ham til sidste år i en civil erstatningssag, hvor Jørgen Omme Mogensen havde modtaget byggesagshonorarer for flere hundrede tusinde kr.

Landsretten mente ikke, at SAB kunne bevise, at Jørgen Omme Mogensen havde gjort noget ulovligt.

Til gengæld var det en lammet og meget fåmælt SAB-direktør, der kom ud fra Landsretten:

- Nu må vi hjem og kigge på det, sagde Jørgen Berg Jensen til Fyens Stiftstidende.

Penge fra formanden?

Svendborg Andelsboligforening vil på mandag tage stilling til, om de vil forsøge at få penge tilbage i erstatningssagen mod den tidligere formand, Robert Jensen.

Jørgen Omme Mogensen blev sammen boligforeningens formand, Robert Jensen i maj 2005 idømt 30 dages betinget fængsel for mandatsvig.

Oversigt

    Oversigt