I det fynske folks tjeneste

Ingen rejsegaranti hos FynBus

Fra idag skulle passagerer hos FynBus have haft glæde af en rejsetidsgaranti, men den er aflyst i denne omgang.

Planen var at indføre en garanti-ordning, hvor FynBus refunderer taxaregningen, hvis bussen kører for tidligt eller er mere end 20 minutter forsinket. Ordningen skulle træde i kraft i dag 1. oktober.

Men ledelsen hos FynBus fik i sidste uge bestyrelsens godkendelse til at udsætte ordningen til januar. 

Varslede forsinkelser

I FynBus' rejsegarantiregler står der at garantien ikke gælder, hvis FynBus har varslet forsinkelser.

FynBus har efter at den nye køreplan trådte i kraft  24. august meldt ud, at der er faktuelle fejl i den nye køreplan, der kan bevirke, at køreplanen ikke kan overholdes.

Derfor var Rejsetidsgarantien reelt sat us af kraft. Rejsegarantien udskydes til den nye køreplan træder i kraft i januar 2009.