Socialdemokraterne på Nordfyn har været for sent ude med arrangementet, og det betyder en aflysning af det traditionsrige røde optog.
Henning Dahl har været medlem af socialdemokratiet i mere end en menneskealder, og har deltaget i samtlige 1. maj demonstrationer i Bogense siden 1980. Derfor irriterer det ham, at partiets lokalafdeling i følge Fyens Stiftstidende har været for sent ude med planlægningen af 1. maj i år.
- Jeg kan kun beklage det, men jeg kan ikke gøre noget ved det. Men jeg er sur, siger Henning Dahl.
Dagplejerne i Nordfyns kommune strejker for mere i løn. For dem er det ville det være ekstra belejligt at vise flaget lokalt.
- Dagplejere har normalt ikke fri 1. maj. Så her havde vi virkelig regnet med at kunne gøre os synlige, siger Anette Lykke Jensen, Tillidsrepræsentant for dagplejerene i Nordfyns Kommune.
I stedet må de tage til Odense og demonstrere med kollegaerne der.