Ingen spor i sager om brandstiftelse

Fyns Politi i Svendborg har ikke nogle spor efter de to sager om brandstiftelse i weekenden. Der er dog ikke noget der tyder på, at det er de samme der står bag de to brande i henholdsvis Svendborg og Rudkøbing.

- Nej, vi har ikke fået nogle henvendelser, siger vicekriminalinspektør Kaj Jensen fra Fyns Politi i Svendborg.

Søndag eftermiddag måtte 18 beboere genhuses, da der var blevet sat ild i et kælderrum i Jægermarken i Svendborg.

Og natten til lørdag måtte seks personer tjekkes for røgforgiftning efter en påsat brand på Sommerlyst i Rudkøbing.

Kaj Jensen siger, at der ikke er noget tegn på, at de to sager er forbundet.

- I sagen fra Svendborg er der formentlig tale om drengestreger og her involverer vi selvfølgelig nærpolitiet. Men de to sager har ikke noget med hinanden at gøre, siger Kaj Jensen fra Fyns Politi i Svendborg.

Oversigt

    Oversigt