Ingen straf til taxichauffør

En 37-årig chauffør ved Odense Minitaxi slipper for straf i forbindelse med en dødsulykke i påsken. Chaufføren blev ellers krævet straffet, fordi han satte en beruset 21-årig af på en tankstation, hvorefter den 21-årige blev kørt ihjel på Middelfartvej.

-

Det er den 21-åriges forældre, som har krævet taxichaufføren straffet. Men Odense Politi har ikke fundet grundlag for at straffe nogen og sagen er nu henlagt.

Taxichaufføren satte den 21-årige, berusede mand af, efter at denne flere gange havde kastet op i taxien. Da han nægtede at tage sit tilsølede tøj af og sidde på en plasticpose, satte chaufføren ham af.

Den 21-årige forsøgte derefter at gå hjem; men han blev påkørt af to biler på Middelfartvej ved Spedsbjerg og dræbt.

Oversigt

    Oversigt