Ingen Sundance-pris til dokumentar om Hesbjerg Slot

Det lykkedes ikke for filmskaberen Pernille Rose Grønkjær at få en pris ved Sundance-festivalen i USA. Hun deltog med dokumentaren "Slottet" om Hesbjerg Slots ejer Jørgen Laursen Vig.

"Slottet", der handler om nu afdøde Jørgen Laursen Vigs kamp for at lave Hesbjerg Slot ved Odense om til et kloster for russiske nonner, var blandt de 16 udvalgte film, der konkurrerede i kategorien World Cinema Competition.

Det blev dog en anden dansk film, Eva Mulvads dokumentarfilm "Vores lykkes fjender", der lørdag vandt juryens World Cinema-pris på den prestigefyldte Sundance Film Festival i Utah i USA.

Filmen er et portræt af den kvindelige afghanske politiker
Malalai Joya, som i 2005 stillede op til det første demokratiske
parlamentsvalg i landet i 30 år.

Skuespilleren Robert Redford grundlagde Sundance i begyndelsen
af 1980'erne som en platform for film af den type, der ikke
umiddelbart passer ind i Hollywoods mainstreamkoncept.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt