Ingen tegn på løsning i pædagog-konflikt

Efter tre uger med strejker i daginstitutionerne i Rudkøbing er der stadig ingen tegn på, at konflikten er på vej mod en løsning. Alle forhandlinger mellem parterne er afbrudt. Pædagogerne har indkaldt til demonstration torsdag.

-

Rudkøbing Borgmester Tonny Juul Pedersen(S) vil ikke forhandle med pædagogernes tillidsrepræsentanter så længe pædagogerne ikke arbejder, og pædagogerne vil ikke genoptage arbejdet, før der bliver indledt forhandlinger med kommunen.

Derfor er forældre til 360 børn på tredje uge uden pasningsmuligheder. De 45 pædagoger og pædagogmedhjælpere er stærkt utilfredse med at kommunens seks daginstitutioner til næste år skal spare over én million kroner.

Demonstration torsdag
Torsdag har pædagogerne indkaldt til en stor demonstration ved Langelandshallen. I følge pædagogernes talsmand Betty Lorentzen vil demonstrationen få opbakning fra forældre, personale og pædagogstuderende. 

Oversigt

    Oversigt