Ingen tiltale mod politi-leder

En 54-årig politimand i en ledende stilling hos Fyns Politi bliver ikke tiltalt i en sag om hustruvold.

Den 54-årig politimand er ansat i en ledende stilling hos Fyns Politi i Odense, men bor i Svendborg.

- Vi har vurderet, at der ikke er tilstrækkeligt med beviser til at gå i retten, siger Claus Guldbrandt fra Statsadvokaturen for Fyn, Syd og Sønderjylland til Fyns Amts avis.

Den fynske politileder er blevet anmeldt for vold, efter at politiet natten mellem 18. og 19. december blev kaldt ud til hus-spektakler i Svendborg.

Politilederen hustru indgav efterfølgende anmeldelse mod sin mand.

Inhabil i sagen

Fyns Politi overdragede efterforskningen til statsadvokaten i Sønderborg, fordi Fyns Politi i kraft af mandens ansættelsesforhold er inhabil i sagen.

Midt i januar blev han sigtet for vold. På baggrund af de oplysninger og forklaringer, der var fremkommet under efterforskningen, valgte chefanklager Steen Thomsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi i januar at sigte manden for "almindelig vold" mod hustruen.

Men nu er sigtelserne altså frafaldet.

Oversigt

    Oversigt