I det fynske folks tjeneste

Ingen vagtlæge til udlændinge

Hvis du ikke forstår dansk er det mere end svært at komme igennem til vagtlægen.

De tyske turister forstår ikke hvad telefonsvareren siger hos lægevagten.

Når man ringer op til vagtlægen får man en telefonsvarer. Her beder en automatisk telefonsvare om at man skal indtaste sit CPR. nummer. En besked, som er mere end svær at tyde, hvis man ikke kan dansk.

Chefen for vagtlægerne i Region Syddanmark, Ole Holm Thomsen erkender problemet.

- Vi ved, at der er et praktisk problem for udlændinge ved at forstå vores tekster, siger han.

Men han mener alligevel, at der kan findes en løsning på problemet ved at give informationen på for eksempel tysk eller engelsk. Men indtil nu er der intet gjort.

- Der er jo mange tekniske ting vi skal have styr på, og det er ikke det der har ligget lige forrest for. Vi har prioriteret at få styr på informationen til vores danske borgere i første omgang,  siger Ole Holm Thomsen.

Se mere i vores udsendelse i aften.