I det fynske folks tjeneste

Ingeniører: Ingen fare ved bro

Cykelstien gennem den ellers lukkede Thomas B. Thriges Gade blev tirsdag eftermiddag afspærret af politiet. Afspærringen skete fordi der på et tidspunkt var frygt for at den nye bro til fjernvarmerør over byggepladsen kunne styrte sammen.

Frygten for sammenstyrtning opstod, da rørene i broen tirsdag for første gang skulle lede 6 ton fjernvarmevand fra den ene bydel til den anden.

Broen begyndte at afgive lyde og konstruktionen gav sig.

Derfor turde politiet ikke at tage nogen chancer og cykel- og gangstien under broen blev spærret, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Ingen fare

Men Jesper Nielsen der er ledningmester ved Fjernvarme Fyn siger tirsdag aften til TV 2/Fyn, at broen er blevet inspiceret af både broleverandøren og ingeniører, og det er helt efter planen, at broen skal give sig.

Derfor bliver den stående, og i morgen vil man så vurdere, om den ene søjle skal afstives.

Cykel og gangstien blev åbnet igen ved 21-tiden.