Inger Støjberg i Middelfart

Beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, var mandag i Middelfart for at få gode råd om at beholde folk i arbejde. 

Det er et projekt mellem Jobcenter Middelfart og virksomheden Fiberline, der skulle give inspiration til ministeren.
Fiberline, der blandt andet producerer døre- og vinduesfacader, har gennem fire år samarbejdet med Jobcenter Middelfart og AMU centret om at få ufagærte arbejdsløse i praktik. Hver gang virksomheden har slået en stilling op, er flere ufaglærte kommet i praktik med henblik på at søge stillingen.
- Projektet har været en stor succes. Ti ud af 32 praktikanter er endt med at få et job hos Fiberline, siger jobkunsulent ved Jobcenter Middelfart Søren Illum til TV2/FYN.

Også ministeren var imponeret.
- Jeg synes Fiberline gør det rigtig godt, og jeg har lært meget af besøget i dag, siger Inger Støjberg til TV2/FYN.
Beskæftigelsesministeren vil nu bruge de gode råd i en kommende jobpakke med fokus på at få ufaglærte langtidsledige tilbage i job.

Oversigt

    Oversigt