Inhabile: Boligretssager flyttes

Retten i Svendborg har i flere tilfælde - erklæret sig inhabile i boligsretssager, fordi en af dommerne selv har været part i sagerne. [size=2][/size]

Så sent som i dag blev en sag flyttet til Odense efter, at der på det seneste har været kritisk fokus på dommeren.
Efter at TV 2/FYN de seneste dage har fortalt om boligretsdommer og udlejer, Olav Grønn Hansen, har retten i Svendborg i dag besluttet at flytte en boligsag til Odense.

Retssagen skulle ellers være begyndt på mandag - men i dag blev retten altså i tvivl om, hvorvidt man er inhabil i sagen mod Olav Grønn Hansen, da man i andre sager har et kollegialt forhold til ham.

Det er ikke første gang, at en sag bliver flyttet. For få uger siden fik Rasmus Vammen besked om, at hans sag imod Olav Grønn Hansen der skulle begynde få dage senere - var blevet flyttet fra retten i Svendborg.

Rasmus Vammens sag mod Olav Grønn Hansen drejer sig om en lejlighed i Teglværksgade i Svendborg.

- Det har jeg det rigtig fint med, fordi man kan håbe på, at der nogle friske øjne på, og de ligesom siger, at de kan se vores problemer i det og de gør noget ved det. Og man ikke bare har de samme mennesker ind over alle retssager, siger Rasmus Vammen.

Se meget mere i vores udsendelse kl. 19.30.

Oversigt

    Oversigt