I det fynske folks tjeneste

Fynsk folketingskandidat: - Inklusion er blevet en spareøvelse

Der er for meget inklusion i folkeskolen, mener Ditte Helene Ramussen, der folketingskandidat for SF. Hun bliver bakket op af flere folketingskandidater.

00:37

Der skal følge penge med inklusion, mener Søren Hillers (RV). Ditte Helene Rasmussen fra SF, mener, at inklusion har været brugt som en spareøvelse.



Inklusion er blevet for udbredt. 

Der er brug for et langt større kompetenceløft af de lærere, der skal tage sig af børnene

Ditte Helene Rasmussen, folketingskandidt, SF

Det mener flere fynske folketingskandidater. 

Det kom frem under TV 2/Fyns valgmøde på Tietgen Handelsgymnasium torsdag. 

Læs også Vollsmose og friskoler: Se debatten fra Odense på to minutter

-  Idéen om, at man inkluderer børn i faglige og sociale fællesskaber er egentlig en god tanke. Men problemet er, at inklusion mange steder også er blevet brugt som en spareøvelse, siger Ditte Helene Rasmussen, der er folketingskandidat for SF. 

Hun bliver bakket op af flere folketingskandidater fra andre partier. 

- Inklusion er blevet til eksklusion. I dag ekskluderer man det enkelte individ. Det er ikke en klump ler, man har med at gøre. Det er individer, mener Rolf Gøtze, der er folketingskandidat for partiet Klaus Riskær Pedersen. 

Også Søren Hillers fra Radikale Venstre, Jane Heitmann fra Venstre og Anette Skov Andersson fra Nye Borgerlige mener, at der er for meget inklusion i folkeskolen. 

Et spørgsmål om penge

Selvom de fem folketingskandidater er enige om problemerne, så er de ikke enige om løsninger. 

Ifølge Jane Heitmann er det op til kommunerne at prioritere området. 

- Det her handler om kommunerne. Det er en kommunal prioritering om, hvordan man prioriterer den enkelte folkeskole, lød det fra venstrekvinden, der tilføjede:

- Det er derfor vi har lagt en halv milliard frem til kommunerne via skolepuljen, så man kan hjælpe de svageste elever. 

Læs også 1.000 boliger rives ned: - Hvor er empatien for menneskerne i Vollsmose?

Ifølge Ditte Helene Rasmussen er flere penge også en del af løsningen, men der skal også andre bruges andre tiltag, der kan hjælpe med de udfordringer som inklusion betyder. 

- Der er brug for et langt større kompetenceløft af de lærere, der skal tage sig af børnene. 

Den holdning går igen hos Jan Andersen, der er folkeskolelærer og tillidsmand ved en skole i Odense. Han underviser nogle gange klasser med op til fire elever med særlige behov. Han føler ikke, at han er tilstrækkelig rustet til opgaven. 

- Jeg har fået små kurser og så gælder det om, at jeg ændrer mit mindset. Og så skal jeg se lidt mere postivt og have en mere åben tilgang til mine elever, forklarer han om de redskaber, han har fået. 

Derudover savner han, at der er bedre mulighed for undervisning med to lærere på samme tid. Det vil Radikale Venstre gerne være med til at indføre. 

- En lærer og pædagog i alle timer i indskolingen vil være med til at løfte ret meget, forklarede Søren Hillers, der selv er skoleleder. 

De glæder Jan Andersen:

- Når jeg drømmer, så håber jeg, at løftet om to-lærere (i timer, red.) også bliver til noget, når jeg åbner øjnene igen.

23:57

Se tredje del af debatten om friskoler.

Luk video
Fakta
Folketingskandidat i Fyns Storkreds
Valgt ved kommunalvalget i Faaborg-Midtfyn
Kandidat til regionsrådsvalget i Syddanmark
Født 21. oktober 1973 i Havndrup
Gift, 5 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Storkreds, Radikale Venstre
2019 - nu
Kommunalbestyrelsesmedlem Faaborg-Midtfyn Kommune, Radikale Venstre
2017 - nu
Medlem af Sundheds-og Omsorgsudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune, Radikale Venstre
2017 - nu
Medlem af Økonomiudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune, Radikale Venstre
2017 - nu
Fakta
Folketingskandidat i Fyns Storkreds
Kandidat ved kommunalvalget i Odense
Født 22. august 1992 i Odense
I et forhold
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Storkreds, Socialistisk Folkeparti
2018 - nu
Byrådskandidat Odense Kommune, Socialistisk Folkeparti
2017 - 2017