I det fynske folks tjeneste

Inspiration til børnefamilier på ny hjemmeside

00:24

1 af 2

To mødre på barsel har lavet en ny hjemmeside, der giver gode råd og samler oplevelser for børnefamilier på Fyn.

Legepladsen, eller måske en tur i svømmehal igen? Hvad man skal finde på i weekenden med hele børnefamilien, er ikke altid en nem opgave.

Den tanke havde de to mødre, Therese Leander og Johanne Toräng, der mødte hinanden i mødregruppen i Svendborg, begge med deres tredje barn.

- Der manglede et sted, hvor børnefamilier kunne få inspiration, ideer og input til aktiviteter og oplevelser for børnefamilier på Fyn, fortæller grafikeren Therese Leander.

- Det er startet som et hyggeprojekt, fordi vi syntes, at der var et udækket behov. Men vi håber jo, at det ender med mere end et hyggeprojekt. Foreløbig er der fin interesse, fortæller Therese Leander

​På hjemmesiden kan man blandt andet få et overblik over Fyns naturområder og kulturelle aktiviteter. 

- Ideen med BørneFyn er at skabe et sted, som kan give børnefamilier et overblik over alle de aktiviteter, som Fyn byder på, skriver de to mødre på hjemmesiden www.bornefyn.dk.

Indtil videre er projektet et hobbyprojekt. Projektet giver indtil videre ingen penge. Men med tiden håber de, at der kommer reklamer på siden, der kan hjælpe økonomisk. Derudover håber de på, at få startet en ”børneklub,” hvor man kan få rabatter på attraktioner, restauranter o.lign.

 

06:04

Inspiration til børnefamilier

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip