Vellykket integration: Fra flygtningelejr til landsholdet

Melćijana Salispahić kom til Danmark fra Bosnien som 6-årig. Volleyball hjalpe hende med integrationen i samfundet.

Melćijana Salispahićs familie knækkede integrationskoden. En af vejene til det var gennem volleyball.

- Sporten har givet en masse gode oplevelse og gode venner. Det har også givet et andet pusterum. I min opvækst har min familie altid sagt, at man skal have fokus på uddannelse. Ved siden af uddannelsen var det også dejligt at have sporten, fortæller Melćijana Salispahić. 

Melćijana Salispahić
Melćijana Salispahić
Foto: Privatfoto

I går var der Bosnisk Kulturaften, og her holdt Melćijana Salispahić en af talerne, da hun fortalte om "Fra Flygtningelejren til Landsholdet". Her fortalte hun om sin rejse fra flygtningelejren i Næsbyhoved-Broby til det danske volleylandshold.

- I flygtningelejren var det første sted, jeg så en volleyball og et volleynet. Der spillede de voksne om aftenen, som måske var et socialt afbræk for dem, med alle deres bekymringer og de ting, de gik og tænkte på med krigen. Så man kan godt sige, at det er en god måde at aktivere sig på og få tanker på nogle andre ting, fortæller Melćijana Salispahić.

 
 
Foto: Privatfoto

Melćijana Salispahić kom til Danmark med sine forældre som 6-årig. Siden har hun opnået at spille på kvindernes landshold. Udover volleyball lægger hun og hendes forældre stor vægt på, at sproget er en vigtig faktor i en god integration.

- Det betyder meget, at når folk har mødt mig, så er der ikke de her fordomme. Men jeg vil også indrømme, at med mit navn, så har det været en udfordring, hvis man for eksempel skriver en ansøgning og ikke selv har afleveret den. Der har jeg kunne mærke, at man måske ikke får jobbet, fortæller Melćijana Salispahić.

Hør en del af interviewet med Melćijana Salispahić herunder.

 

 

Oversigt

    Oversigt