Integrationsrådet tager imod DF?s fremstrakte hånd

Viceborgmester Alex Ahrendtsens idé om holde en fest for alle minoriteter i Odense er rigtig god, mener integrationsrådet. Men det bliver ikke på bekostning af den planlagte ramadan-fest i oktober.

- Vi synes, det lyder som et rigtig spændende initiativ, som vi vil bakke 100 procent op om, siger formanden for integrationsrådet, Abdulahi Egal.

Drop festen

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti mener, at ramadan-festen bør droppes, fordi den kun tilgodeser én minoritet. I stedet burde man holde en fest for alle byens minoriteter. Integrationsrådet synes godt om ideen, men det bliver ikke på bekostning af den planlagte Ramadan-fest den 15. oktober.
 
- En god idé udelukker jo ikke nødvendigvis en anden, og vi mener, at byen sagtens kan bære to fester, udtaler Abdulahi Egali i en pressemeddelelse. 

Alex Ahrendtsen modtager den nye udmelding med blandede følelser.

- Det er godt, at de synes om ideen. Med det er knap så godt, at de ikke vil lytte. Så jeg er skuffet over, at de stadig vil afholde ramadan-festen, lyder det fra viceborgmesteren.

Ramadan-festen den 15. oktober begynder på Flakhaven klokken 13.00. Alle borgere er inviteret.

DF: Integrationsråd går islams ærinde

Oversigt

    Oversigt