Integrationsrådsformand forarger

Formanden for integrationsrådet i Odense Mahmoud Daoud har fået MF og byrådspolitiker i Odense Alex Ahrendtsen (DF) op i det røde felt, efter sin udtalelse om politiets arbejde på TV 2/FYN tirsdag.

Ovenpå skyderiet i Vollsmose og den efterfølgende ballade på skadestuen i Odense udtalte integrationsrådsformanden:

-Jeg håber, at politiet gør deres arbejde, og at de begynder at arbejde ligeværdigt med de forskellige grupperinger, og de ikke laver forskelbehandling.

Men en hentydning til, at kriminelle med indvandrerbaggrund forfølges mere intenst end for eksempel rockerbander, er en urimelig beskydning, der straks fik Fyns Politis direktør Poul Bjørnholdt Løhde til at reagere:

- Vores arbejde er styret af retsplejeloven, og det er den vi følger, og jeg synes ikke det er rimeligt, at nogen begynder at trække et kort om diskriminering, sagde Løhde på TV 2/Fyn tirsdag aften.

Nu kræver Alex Ahrendtsen, at Mahmoud Daoud forklarer sig overfor Tryg By-udvalget.

Helt ude i hampen

Alex Ahrendtsen er fortørnet over, at integrationsrådsformanden kan finde på at udtale sig som han gjorde.

- Han er Integrationsrådsformand. Det er helt ude i hampen, det han siger. Mener han virkelig, at politiet diskriminerer, når de jagter forbrydere, der forsøger at myrde en person? mener han, politiet ikke gør sit arbejde, når de stopper hærgende horder, der er på ødelæggelsestogt efterfølgende på OUH?

Det vil jeg have ham til at svare på, og så skal han svare på, hvordan hans udtalelser fremmer integrationen, siger Ahrendtsen.

Oversigt

    Oversigt