Intelligente legepladser på vej fra SDU

Vi har intelligent tøj og intelligente støvsugere. Nu skal vi også have intelligente legepladser, som skal lokke børnene tilbage til de gode gamle lege i den friske luft.

Lige efter nytår åbner Syddansk Universitet i Odense et center for digital leg, der skal forsøge at digitalisere og dermed forny de traditionelle legepladser. Det skriver Jyllands-Posten.

Det kan for eksempel være med mere inspirerende hinkeruder, der viser børnene, hvordan man hinker elller gynger.

- De små lærer ikke længere af de store, hvordan man leger dåseskjul eller hinker. Det er der computerteknikken kan træde i stedet for og lære de små, hvordan man leger, siger børnekulturforsker Carsten Jessen fra SDU.

Oversigt

    Oversigt