Interacoustics vinder Let's Play-pris

Årets Let's Play-pris går til Assens-virksomheden Interacoustics, som har brugt legen som redskab til at udvikle deres egen organisation.

Interacoustics er en del af det ørsnoterede William Demant Holding og producerer instrumenter til brug for høretest.

For at øge både kvaliteten og hastigheden i produktudviklingen har kreativiteten sneget sig ind idéudviklingen.

Store perspektiver for Fyn

I efteråret kulminerede indsatsen foreløbigt, da otte personer fra Interacoustics i Danmark og USA satte sig sammen i et sommerhus på havnefronten i Assens.

I løbet af tre døgn lykkedes det medarbejderne at komme fra en meget grov projekt-idé over et gennemdiskuteret projektoplæg til en endelig produktspecifikation.

Medlem af juryen, direktør Henrik Lehmann Andersen fra Odense Zoo, mener, der er store perspektiver for Fyn i den måde, Interacoustics har arbejdet på.

- Her på Fyn har vi i mange sammenhænge let ved at finde på og i det hele taget have en legende tilgang til tingene. Men det er tit en udfordring for os efterfølgende at bruge en given idé kommercielt. Interacoustics er lykkedes med det og har brugt legen til at forbedre organisationens arbejdsmetoder og specifikt på at udvikle et produkt, siger Henrik Lehmann.

Oversigt

    Oversigt