Interessede købere kan byde ind på Odense Lufthavn

Nordfyn, Kerteminde og Odense Kommuner indkalder nu tilbud fra interesserede købere af Odense Lufthavn i en såkaldt prækvalifikation.

Det betyder at interesserede købere kan byde ind med et tilbud. Derefter udvælger sælger (de tre kommuner) højst fem tilbud og forhandler videre med dem, til en køber er fundet.

Fristen for at melde sin interesse er 22. april 2008.

Krav til køber

Køber af lufthavnen skal sikre, at der fortsat drives lufthavn fra ejendommen.

Køber skal bidrage til udviklingen af lufthavnens aktiviteter for at gøre den rentabel på kommercielt grundlag.

Eksisterende virksomheder på lufthavnens område skal have lov til at blive der.

Køberen skal kunne dokumentere erfaring med lufthavnsdrift eller lufthavnsaktiviteter og at man har den financielle kapacitet til at udvikle Odense Lufthavn.

Læs mere om prækvalifikationen

Oversigt

    Oversigt