International pengeafpresser anholdt i Odense

Fynsk politi står bag anholdelsen af en 40-årig tysk mand, der gennem et halvt år har afpresset den tyske supermarkedskæde Lidl.

Saltsyre i mundskyllevand

Manden truede med, at der var stærk saltsyre i to flasker med
mundskyllevand, der bliver solgt i Lidl's butikker. Samtidig
truede han med også at forgifte babymad og marmelade i
butikkerne. Det oplyser DR Fyn.

Den 40-årige mand krævede 1,2 millioner Euro, knap 9 millioner
danske kroner, for ikke at føre truslen ud i livet. På grund af
sagens alvor valgte Lidl at opfylde kravet og fjernede også
varerne fra samtlige butikker. Pengene blev udbetalt på en
konto.

Manden konstrurede så selv et falsk kort, der kunne hæves
på og så begyndte pengejagten.

Manden hævede penge i Frankring, Holland og altså Odense. Det
tyske politi bad Fyns politi om hjælp og derefter begyndte en
storstilet menneskejagt.

Gennem flere dage lå en større politistyrke på lur efter manden. Han hævede altid om natten og i forskellige pengeautomater i Odense og omegn. Men hver gang kom politiet for sent.

Efter en uges jagt fattede en politipatrulje mistanke til
manden og anholdt ham. Her havde han nået at hæve knap 155.000
danske kroner.

Manden er nu udleveret til tysk politi og der forventes dom i
sagen i dag.

Oversigt

    Oversigt