I det fynske folks tjeneste

Internet-auktion over brændt bibel

Forfatteren Søren Mosegaard fra Odense er blevet så inspireret af internet-auktionen over statsministerens iturevne bog, at han nu udbyder en afbrændt bibel til salg på nettet.

-

Forfatteren Søren Mosegaard fra Odense er blevet så inspireret af internet-auktionen over statsministerens iturevne bog, at han nu udbyder en afbrændt bibel til salg på nettet.


I mandags indbragte et ødelagt eksemplar af bogen \"Fra socialstat til minimalstat\" over 22.000 kr. på en auktion på internettet. Bogen blev revet itu af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen under valgkampen.


Salget af bogen fik Søren Mosegaard på en lys ide.


\"Jeg kom i tanke om, at jeg en beskadiget bog, idet jeg for nøjagtigt fem år siden brændte en bibel af for åben skærm i TV-avisen. Så nu sætter jeg resterne på auktion\", siger Søren Mosegaard til Ritzau.


Auktionen bliver afviklet indtil 2. februar og kan følges på hjemmesiden http://www.horrorcomix.com 


Overskuddet fra salget vil forfatteren donere til UNICEF\'s hjælpearbejde for børn i Afghanistan.


Den 5 år gamle afbrænding var et led i researcharbejdet til \"Uhyret fra Betlehem\", en kritisk roman om kristendommens storhed og fald, som kom i handlen i november sidste år.