Interview med sælger af krysantemum-bomber

Tre mænd fra Nordjylland døde nytårsaften efter at have affyret krysantemumbomber. Også her på Fyn har det ulovlige fyrværkeri været årsag til skader. TV2/Fyn i aften kan afsløre, hvordan en del af de farlige bomber ender i fynske hænder.

TV 2 Nyhederne og fem af TV 2-regionerne er gået i samarbejde om en serie af indslag om fyrværkeribranchen.

- Vi har haft ca. 15 redaktører, reportere og fotografer fra fem TV 2-regioner og TV 2 Nyhederne i gang hele ugen. Det er nyt for os, at vi så massivt puljer kræfterne på tværs af landet om en nyhedshistorie, siger Claus Christensen, der koordinerer samarbejdet mellem regionerne og TV2.

Styrket samarbejde i 2015

TV 2-familien har besluttet at styrke samarbejdet mellem de otte TV 2-regioner og TV 2 DANMARK. Nyhedsprojektet om fyrværkeribranchen er det første konkrete resultat.

- Samarbejdet med TV 2-regionerne er en kæmpe styrke for TV 2. Det er en mulighed for at lave journalistik, der både går helt tæt på den enkelte dansker og samtidig få nyhederne løftet op og givet perspektiv på et nationalt plan, siger TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby.

Serien om fyrværkeribranchen begynder søndag kl. 19.00 i TV 2 l Nyhederne.

Kl. 19.30 efter bliver den fulgt op med regionale indslag på TV/MIDT-VEST, TV 2/NORD, TV SYD, TV 2/ Lorry og TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt