Intet svinestop på Fyn

Store svinefarme vil fortsat poppe op på Fyn. Det står klart efter Dansk Folkeparti fredag meddelte, at de er modstandere af oppositionens forslag om at forbyde flere svinefarme på Fyn.

-

Store svinefarme vil fortsat poppe op på Fyn. Det står klart efter Dansk Folkeparti fredag meddelte, at de er modstandere af oppositionens forslag om at forbyde flere svinefarme på Fyn..

- Det er en dum ide. Man skal ikke se på antallet af svin, men på det svineri de laver. Vi frygter, det her forslag vil bremse erhvervsudviklingen og koste arbejdspladser, siger miljøordfører for Dansk Folkeparti Jørn Dohrmann til TV 2/FYN.

Torsdag foreslog Socialdemokraterne, SF, De radikale, Enhedslisten og Kristendemokraterne, at det nogle steder skulle være fordbudt at bygge nye svinebedrifter.

Forslaget gik på, at der kun måtte være én dyreenhed - det vil sige 36 slagtegrise - per hektar dyrket jord. Det ville betyde, at der fremover ville være lukket for flere svinefarme på det meste af Fyn. Kun enkelte steder på Nordøstfyn, Sydfyn og Øerne ville være undtaget for svinestoppet.

 

Oversigt

    Oversigt