I det fynske folks tjeneste

Invalid bliver til Handicap

De Samvirkende Invalideorganisationer har skiftet navn til Danske Handicaporganisatio-ner. Det betyder, at DSI-Odense er blevet til DH-Odense.

- Det gamle navn stammer fra 1934. Men i dag bruger ingen ordet invalid. Vi er skam valide mennesker med handicap, fastslår Birthe Malling, formand for DH-Odense.

Det har ikke været en nem beslutning, at skifte det gode gamle navn ud. Det har været en sej kamp at få fortalt lokale politikere og embedsmænd, hvad DSI var for en størrelse. Men nu er DSI altså blevet til DH. Det skal vi alle lige vænne os til, siger Birthe Malling.

De 32 organisationer, der på landsplan er tilknyttet Danske Handicaporganisationer, har været gennem mange diskussioner for at finde frem til det nye navn. I lovgivningen bruges mere og mere udtrykket "mennesker med funktionsnedsættelser". Men i daglig tale kommer man ikke uden om ordet handicap.

DH-Odense er således repræsenteret i Odense Handicapråd. Og i marts 2007 underskrev Danmark FN-konventionen om handicappedes rettigheder.

Link