Irakisk eks-minister udnævnt til HCA ambassadør

Den tidligere irakisk kulturminister, Mufid al-Jazairi, er blevet udnævnt til H.C. Andersen-ambassadør i Bagdad.

-

Den tidligere irakisk kulturminister, Mufid al-Jazairi, er blevet udnævnt til H.C. Andersen-ambassadør i Bagdad.

Det var denn danske ambassadør i Bagdad, Torben Gettermann, der tirsdag udnævnte Mufid al-Jazairi til ny H.C. Andersen ambassadør.

- I denne tid er det vigtigt også at fokusere på Irak på andre måder end det gængse mediebillede. Danmark har ydet støtte til at beskytte og bevare den oldhistoriske kulturarv i Irak og dens unikke levn fra civilisationens vugge i de gamle flodriger omkring Eufrat og Tigris. Udnævnelsen af tidligere kulturminister Mufid al-Jazairi til H.C. Andersen-ambassadør er en kærkommen lejlighed til at knytte endnu stærkere kulturelle bånd mellem Danmark og Irak, siger Torben Gettermann.

Mufid al-Jazairi er uddannet journalist og boede i 1960?erne og 1970?erne i Prag. Han vendte hjem til Irak i 80?erne. Han er kurder og medlem af Iraks Kommunistiske Parti. Han blev kulturminister efter Saddams fald.

- Som H.C. Andersen-ambassadør vil Mufid al-Jazairi medvirke til at udbrede kendskabet til H.C. Andersen og hans 200-års fødselsdag i Irak. Han vil samtidig repræsentere H.C. Andersen-årets humanitære budskab: kampen mod analfabetisme blandt børn og unge i tredjeverdens-lande, udtaler Torben Gettermann.

Oversigt

    Oversigt