Irritation over mange brolukninger

Sidste år bød på rekordmange lukninger af Storebæltsbroen. I alt 29 timer var vejbroen helt lukket for al trafik, og vinden var skyld i otte gange så lang lukketid, som transportbranchen og politikere blev lovet, da broen åbnede.

Dengang var beskeden, at broen kun ville lukke en time om året på grund af vinden, skriver erhvervsportalen Idag.dk.  

Med 3000 lastbiler, der krydser Storebæltsbroen hver dag, kan danske vognmænd og deres transportkunder tilsammen se frem til et tab på omkring 500.000 kr. hver gang broen er lukket i seks timer.

Stærkt irriterende

Derudover kommer indtægtstab, fordi pendlere og andre privatbilister bliver forsinkede.  
- Det er til stor irritation for os, når broen er lukket. Det koster 4-500 for hver time, vores lastbiler må stå stille. Jeg syntes, Storebæltsbroen har et forklaringsproblem, siger direktør Orla Hansen fra transportvirksomheden DSV - tidligere DFDS Transport.

Mens statistikken for 2006 er præget af nedfalden is, der i næsten et helt døgn lukkede broen, var vinden sidste år årsag til syv timers lukning af danskernes foretrukne forbindelse mellem øst og vest.

Oversigt

    Oversigt