Isen giver problemer i havnen

Endnu er isbryderne ikke kommet i aktion, men isflagerne i Odense Havn og kanal er allerede nu så massive, at det tirsdag var nødvendigt at bryde isen med en bugserbåd.

Bugserbåden Urd tog tirsdag formiddag en tur ud gennem Odense Havn og Odense Kanal for at få brudt isen, så en coaster senere på dagen kan sejle uhindret ind til havnen.

- Isen er begyndt at give problemer inde i selve havnen,  hvor de mindre både ikke kan vende på grund af ismasserne, siger Christian Lund, der er skipper på Urd.

Problemer om en uge

Ude i kanalen og ude i fjorden er is-mængderne stærkt tiltagende, og nogle steder har isen allerede nu en tykkelse på 12 centimeter. Derfor rykkede bugserbåden tirsdag ud for at rydde den værste is af vejen i kanalen.

- Hvis vejret fortsætter sådan her en uges tid endnu, så får vi problemer i både kanalen og fjorden, siger Christian Lund.

Oversigt

    Oversigt