I det fynske folks tjeneste

Ishockey-forlig på plads

Odense Bulldogs og spilleren Morten Andreasen har indgået forlig i en kontraktstrid.

Morten Andreasen var parat til at trække klubben i retten, fordi han mener de havde begået kontraktbrud.

Han havde kontrakt med Odense Bulldogs, men da de ikke længere ville bruge ham på eliteholdet flyttede de ham til førstedivisionsholdet.

Det er imidlertid formelt ejet af et andet selskab - nemlig Odense Ishockeyklub.

Derfor beskyldningen om kontraktbrud.

Men nu har parterne indgået et forlig, der betyder at Morten Andreasen er fritstillet og igen kan indgå kontrakt med en anden klub. 

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.