I det fynske folks tjeneste

Ishockey: Nederlag til Bulldogs

Odense Bulldogs tabte fredag aften med 3-0 til Herning Blue Fox.

Førerholdet Sønderjyske tabte 3-4 på hjemmebane til Esbjerg i

ishockeyligaen, mens de nærmeste forfølgere sejrede.

Sønderjyske vandt godt nok tredje og sidste periode med 2-1, men det endte alligevel med et nederlag på hjemmebane til ishockeyligaens førerhold mod Esbjerg.

I Vojens sejrede esbjergenserne med 4-3. Kampens helt store spiller var Colin Vock, der scorede tre af målene for gæsterne.

Mens Sønderjyske tabte, så vandt de nærmeste forfølgere. Herning Blue Fox vandt hjemme 3-0 over Odense Bulldogs, mens Frederikshavn White Hawks hjemme sejrede med 6-4 over bundproppen Rødovre Mighty Bulls.

Bulldogs holdt nullet indtil 2. periode, hvor Herning bragte sig foran ved Joakim Linnet. I den sidste periode udbyggede jyderne sejren med to yderligere scoringer.

Resultaterne betyder, at Sønderjyske er i front med 24 point for 11 kampe. Herning er toer med 23 point for 10 kampe, mens Frederikshavn har 18 point for kun ni kampe.

Bulldogs ligger på tredjesidstepladsen.

Ved du noget? Så send os et tip