Islandsk hesteinvasion på Vestfyn: Jeg elsker det

I over 40 år har Orelund på Vestfyn inviteret til islænderstævne. Emilie Larsen og venindens hest var i dag med til stævnet.

90 heste viste sig i dag frem på Orelundbanen i Sandager på Vestfyn. I over 40 år har den lille landsby afholdt et atypisk hestestævne for islandske heste.

Og for Emilie Larsen var det en skøn dag med konkurrencer på ryggen af hesten.

- Jeg nyder lige at kunne komme ud og koble fra, siger Emilie Larsen. 

quote Jeg elsker det. Jeg kan ikke undvære det i hvert fald

Emilie Larsen, rytter

Hun studerer finansbachelor i Odense, men livet som studerende er ikke foreneligt med at have en hest. Derfor har den hesteglade pige lånt venindens, så hun igen kan være med i konkurrencen.

Men faktisk er det slet ikke konkurrencen, det heler handler om. Emilie Larsen, de andre ryttere og publikum nyder nemlig bare at møde andre med samme passion for islandske heste.

For der er bare noget med den islandske hest, der adskiller den fra andre hesteracer.

- Man lærer enormt meget af hesten, samtidig med at man også skal lære hesten noget, forklarer Emilie Larsen.

Hvad er det, de her islandske heste kan? 

- Gå ind i vores hjerter - fuldstændig og aldeles. De er søde, de er rare og de er dejlige at have med at gøre, fortæller Heidi Andersen, der er tilskuer ved dagens konkurrencer i Sandager.

Islandske heste er også den eneste race, som kan ride tølt. En helt speciel gangart.

Tilskuerne til dagens stævne elsker den islandske hesterace.

Træning på stranden

Emilie Larsen fik en tredjeplads til dagens konkurrencer - måske fordi hun træner på en lidt anderledes måde. Hun træner nemlig ofte helt andre steder end på banen.

- Det er meget mere at komme ud fra banen og ride til vandet og sådan noget. Det bruger jeg enormt meget i min træning. At ride til vandet, så den kan gå frem og tilbage ude i vandet og får brugt kroppen helt rigtigt, siger Emilie Larsen.

Der er ingen tvivl om, at Emilie Larsen er en rigtig hestepige med kærlighed til den islandske race. Hun vil for alt i verden ikke leve uden.

- Jeg elsker det. Jeg kan ikke undvære det i hvert fald, slutter Emilie Larsen. 

Oversigt

    Oversigt