Islandsk landstræner måske på vej til Sydfyn

Den islandske landstræner Gudmundur Gudmonsson sættes i forbindelse med GOG Svendborg TGI som led i en trænerrokade i den fynske håndboldklub

Dagbladet BT erfarer, at Gudmundur Gudmonsson i næste sæson skal stå i spidsen for GOG Svendborg TGIs herrehold, som på det seneste har haft det hårdt i ligaen.

Meningen er så, at den nuværende herretræner i GOG Svendborg TGI, Ulf Schefvert skal træne GOG Svendborg TGIs damer, hvis træner Kenneth Sahlholdt er fyret fra denne sæsons slutning.

Ingen kontrakt

Direktøren for GOG Svendborg TGI, Arne Buch, afviser, at der er noget afgjort med Gudmundur Gudmonsson.

- Jeg kan bekræfte, at vi ikke har skrevet kontrakt med ham, og at vi end ikke er i nærheden af en kontrakt, siger Arne Buch.

Adspurgt om klubben er interesseret i at få fat i islændingen, svarer Arne Buch:

- Hvem vil ikke være interesseret i at tegne kontrakt med en OL-sølvvinder?

Oversigt

    Oversigt