Den ene mand blev ramt i skinnebenet, den anden i overarmen.
Efterfølgende flygtede en mand i en sort Audi, som blev fundet ved H.C. Ørstedkollegiet på Niels Bohrs Allé tæt på Rosengårdcentret.
Gerningsmand jagtes
Fyns Politi jagter en cirka 25-årig gerningsmand med overskæg, der var iført blå cowboybukser og en hvid jakke.
Politiet kender ikke motivet til skuddene.
Efter skuddene var der panikagtig stemning i Rosengårdcentret, beretter Alem Dervisevic, der befandt sig tæt på skyderiet.
- Først troede jeg, at det var nogen, der havde fyret kanonslag af, men så lå der patronhylstre over det hele, og folk skreg, fortæller han