I det fynske folks tjeneste

ISS anlægger sag mod Ekstra Bladet og TV2

Hemmelige videooptagelser af rengøringsstandarden på et Danish Crown slagteri i Odense er ifølge servicekoncernen ISS misvisende og falske. ISS og slagteriselskabet Danish Crown vil derfor tage retlige skridt mod Ekstra Bladet og TV2, der har bragt indslag og artikler, der forholder sig kritisk til rengøringen på Danish Crown-slagteriet.

-

Hemmelige videooptagelser af rengøringsstandarden på et Danish Crown slagteri i Odense er ifølge servicekoncernen ISS misvisende og falske, fremgår det af en pressemeddelelse, som ISS udsendte fredag.

ISS og slagteriselskabet Danish Crown vil derfor tage retslige skridt mod Ekstra Bladet og TV2, der i den forløbne uge har bragt indslag og artikler, der forholder sig kritisk til rengøringen på Danish Crown-slagteriet. Kritikken af rengøringen på slagteriet i Odense blev startet med udgangspunkt i en amatørvideo optaget af en tidligere ISS medarbejder på virksomheden. ISS mener, at sagen er startet på et forkert grundlag, da rengøringen på virksomheden ikke var afsluttet, da den 24 minutter lange video blev optaget. /ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip