ISS og pædagoger mødes i dag

Der er endnu ikke fundet en løsning på samarbejdsproblemerne mellem ISS og pædagogerne i de fire udliciterede børnehaver i Assens. I dag mødes de to parter for at finde en løsning

-

Der er endnu ikke fundet en løsning på samarbejdsproblemerne mellem ISS og pædagogerne i de fire udliciterede børnehaver i Assens. I dag mødes de to parter for at finde en løsning.


Pædagogerne fra de fire ISS-børnehaver holdt i går fagligt møde om samarbejdet med ISS. De er utilfredse med at arbejde under ISS, pga. besparelser og dårligt samarbejde. Men under mødet blev de ringet op af Søren Gaardboe, der er direktør i ISS Carepartner. Han foreslog et møde i dag, for at bløde op på stemningen.


Hverken Søren Gaardboe eller pædagogerne ønskede i går at fortælle om, hvad der konkret skal ske på mødet, andet end \"en fornuftig dialog\".


 

Oversigt

    Oversigt