ISS vil i dialog med Assens-pædagoger

Efter torsdagens faglige møde for alle pædagogerne i de fire ISS-børnehaver i Assens, vil ISS CarePartner nu tale ud med ledere og tillidsfolk. De er indkaldt til møde fredag.

-

Efter torsdagens faglige møde for alle pædagogerne i de fire ISS-børnehaver i Assens, vil ISS CarePartner nu tale ud med ledere og tillidsfolk. De er indkaldt til møde fredag formiddag.


Der er nemlig endnu ikke fundet en løsning på samarbejdsproblemerne mellem ISS og pædagogerne i de fire udliciterede børnehaver i Assens.


Pædagogerne fra de fire ISS-børnehaver holdt i går fagligt møde om samarbejdet med ISS. De er utilfredse med at arbejde under ISS, pga. besparelser og dårligt samarbejde. Men under mødet blev de ringet op af Søren Gaardboe, der er direktør i ISS Carepartner. Han foreslog et møde fredag, for at bløde op på stemningen.


Hverken Søren Gaardboe eller pædagogerne ønskede i går at fortælle om, hvad der konkret skal ske på mødet, andet end \"en fornuftig dialog\".


De seneste dage har der været store problemer mellem de to parter - kommunen og ISS - og den kontrakt de har indgået om at drive de fire børnehaver i Assens.


Onsdag så det dog ud til at parterne nåede til enighed, og det brød pædagogerne sig ikke om.


Også mange forældre har været utilfredse med den måde børnehaverne bliver drevet på af ISS CarePartner.

Oversigt

    Oversigt