IT-ingeniører først på Fyn

På lørdag bliver 34 fynske studerende de første IT-ingeniører i Danmark. De nye IT-ingeniører har været efterspurgt af branchen, fordi deres uddannelse er væsentlig længere end for eksempel datamatikeruddannelsen.

-

På lørdag bliver 34 fynske studerende de første IT-ingeniører i Danmark. Det er Ingeniørhøjskolen i Odense, der startede den nye uddannelse i år 2000.

Uddannelsen kom i stand efter at Undervisningsministeriet bad de danske ingeniørhøjskoler om at oprette en uddannelse specielt rettet mod IT-området.

De nye IT-ingeniører har været efterspurgt af branchen, fordi deres uddannelse er væsentlig længere end for eksempel datamatikeruddannelsen.

\"Det betyder, at vi er mere teoretisk funderede, hvor datamatikerne er meget praktisk orienterede. Vi går bag om værktøjerne og det betyder, at når verdenen ændrer sig, så kan vi stadig følge med, fordi vores studerende har fået den nødvendige viden til at forholde sig til den nye situation\", forklarer uddannelseskoordinator Morten Hansen.

Det tager 3 ½ år at blive IT-ingeniør, men så er man også bachelor.

Oversigt

    Oversigt