I det fynske folks tjeneste

It-nedbrud rammer SDU-studerende

Fredag var sidste frist for studerede på SDU at søge ind på en kandidat-uddannelse. Men et nedbrud i universiteternes fælles ansøgnings-database har gjort det umuligt.

Fredag 1. april var det sidste frist for studerende på Syddansk Universitet og landets andre universiteter at søge ind på en kandidat-linie.

Men studerende, der forsøger at indtaste en ansøgning til en kandidatuddannelse via ansøgningsportalen STADS-DANS bliver mødt af denne tekst:

Forsknings og Ansøgerportalen (DANS) er pt. lukket pga. tekniske problemer. Systemet forventes genåbnet mandag den 4. april 2016 kl. 16. Ansøgningsfristen for uddannelser med normal ansøgningsfrist den 1.april for er derfor forlænget til tirsdag den 5. april kl. 23.59.

SDU-Optagelse har orienteret de studerede via Facebook:

- Ansøgningsportalen STADS-DANS drives af ministeriet som i løbet af weekenden vil arbejde på at systemet kan køre en stabil performance. Det blev valgt at lukke ned for Ansøgningsportalen fredag middag, idet man oplevede fejl på ansøgeres ansøgninger. Når ministeriet lukker op for portalen mandag kl. 16.00 vil denne fejl være rettet. Mvh. SDU – Optagelse

 

 

Ved du noget? Så send os et tip