Iversen forhindrede fynsk nedsmeltning

Mette Iversen stod en stor kamp, men kunne ikke hindre, at fusionsklubben Odense Håndbold tabte sæsonpremieren i Guldbageren Ligaen til FCK Håndbold.

Odense GOG fik det som ventet svært, da fynboerne tog hul på spillet i Guldbageren Ligaen mod mesterskabsbejlerne fra FCK Håndbold. Den nye fusionsklub tabte således 22-28 til de københavnske gæster, og det kunne være gået meget værre, hvis ikke rutinerede Mette Iversen havde stået på mål for hjemmeholdet.

Iversen stod en pragtkamp og var med til at begrænse nederlaget, selvom der aldrig var tvivl om udfaldet. Ved pausen var FCK foran med seks mål, og det forspring var primært skabt, fordi Odense GOG havde svært ved at spille sig gennem et bevægeligt FCK-forsvar.

I anden halvleg slækkede gæsterne lidt på spillet, og efter et par gode redninger - blandt andet et straffekast - fra Iversen skrumpede forspringet ind, men i de sidste 10 minutter satte de dog igen tingene på plads til en sikker sejr på seks mål.

Oversigt

    Oversigt