I det fynske folks tjeneste

Ja til et multihus i Odense

Politikerne i Odense Kommune \"principgodkendte\" tirsdag, at Odense skal have et nyt multikulturhus. Huset kommer til at koste 6-700 millioner kroner og kan efter planen stå klar i 2009. Beliggenheden er endnu ikke afgjort.

-

Politikerne i Odense Kommune \"principgodkendte\" tirsdag, at Odense skal have et multikulturhus. Huset kommer til at koste 6-700 millioner kroner og kan efter planen stå klar i 2009.


Odense bør have et musik-, teater- og kongreshus, og kommunen skal fortsætte den indledende planlægning af det nye byggeri. Det besluttede Kultur- og Socialudvalget i Odense Kommune tirsdag.


Politisk grundlag
\"Det er en meget vigtig beslutning. Nu har vi et grundlag at arbejde videre på, og selvom det ikke er 100 procent afgjort endnu, så er der politisk enighed om, at Odense Kommune skal have et multihus\", siger rådmand Jørgen Lund(V).


Nelleman-konsulenter har for kommunen beregnet at multihuset kommer til at koste omkring 617 mio. kr. Heraf skal kommunen finde de 185 mio. kr. Resten skal findes hos investorer og samarbejdspartnere.


Placering uafklaret
Politikerne har endnu ikke afgjort hvor multihuset skal ligge, men det bliver enten i bymidten eller på Odense Havn.


Multihuset skal blandt andet indeholde en stor forestillingssal til teater og opera, en mindre sal til musik og kultur og en lille cabaretsal. Derudover vil der blive indrettet et stort adgangsområde, så fynboerne kan komme på uforpligtigende besøg.


I alt vil huset blive på 23.000 kvadratmeter.


I følge den foreløbige tidsplan skal multihuset indvies i 2008 eller 2009.

Ved du noget? Så send os et tip